Sommerfugle i mave

30 dage 22 timer 0 minutter

I begyndelsen af 2017 faldt jeg tilbage til nogle gamle reaktions mønstre. Jeg begyndte at selvskade igen. Nogen jeg har været virkelig ked af, men også noget jeg accepteret, at det var sådan jeg kunne håndtere min verden lige nu. 

Jeg har gjort hvad jeg kunne for at holde det nede, brugt alle ressourcer jeg kender til. Jeg har prøvet alle de teknikker jeg har lært, men som noget nyt har jeg også brugt de mennesker jeg har omkring mig til at hjælpe mig. Jeg kunne ikke være mere taknemmelig for alle dem, som har været der på de sværeste dage har sagt “kom her” og hjulpet mig gennem dem, oftest bare ved at være tilstede og lade mig være tilsted. For slet ikke at nævne dem som har lappet mig sammen igen når det så gik galt. I er guld værd!

Det i dag en måned siden, at jeg sidst brugte selvskade som en udvej. Tankerne omkring det er her stadig, men jeg er bedre til at udholde dem og til at søge hjælp når jeg ikke kan, end jeg var for bare et par måneder siden. Det føles godt. Det føles lidt surrealistisk at jeg på et år kan falde tilbage der til, og lige nu have følelsen af at det er overstået og jeg ikke behøver det mere. 

30 dage 22 timer og 0 minutter selvskade fri. 

Litte less lonely

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sommerfugle i mave