Lige nu gør det ondt.

Irrationel vrede og irritation

Jeg er pissed. Jeg har som sådan igen grund til det, men jeg føler det helt inderst inde. Alt hvad du siger irritere mig. Måden du trækker vejret giver mig lyst til at knække den blyant jeg sidder og fumler med. Jeg ved, at min vrede og irritation er ubegrundet og alt andet end rationel. Derfor er jeg også mest af alt virkelig vred og irriteret på mig selv.

Du har ikke gjort eller sagt noget forkert, faktisk så siger du højst sandsynligt alle de rigtige ting, min hjerne fordrejer dem bare så snart de kommer ud af din mund. Dit tonefald er forskelligt fra igår, måske er du bare træt, måske er du presset med skole eller arbejde, lige meget hvad det er så fortæller mine tanker mig at jeg er uønsket og skal holde mig væk. Du har ikke brug for mig i dit nærværd. Heller ikke selvom du har bedt mig være der.

Jeg har været i det her humør et par dage nu. Selvom jeg ikke har ønsket det, så er det gået ud over dig og jeg forstår dig godt når du trækker dig, eller svare mig igen. Ubevist så er min vrede et forsøg på at skubbe dig væk. Vreden bunder i, at jeg er vred på mig selv over at have brug for andre mennesker. 

Heldigvis går vreden, i langt de fleste tilfælde, ud over mig selv og ikke dig. Det sker dog stadig at jeg går i sort og at det går ud over dig, uden at jeg er i stand til at kunne formulerer hvad, det helt præcist er, der sker. 

asshole

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Lige nu gør det ondt.