Mød mit monster.

Jeg er ikke anderledes end jeg var for et halvt år siden. Jeg har ikke ændret mig drastisk. Alt der er sket er, at jeg har fået en diagnose. Et ord som hjælper folk til at kunne hjælpe mig. Jeg er ikke forkert, eller farlig. Jeg er stadig mig.

Mød mit monster – Borderline.

”Den mest almindelige diagnose inden for personlighedsforstyrrelser er borderline. Har man borderline er forholdet til andre ofte præget af kaos. Man er usikker på, hvem man selv er og føler indre tomhed. Man handler ofte impulsivt og har voldsomme, svingende følelser.”

Det er den kliniske betegnelse af borderline, som den er beskrevet på psykiatrifondens hjemmeside. Selvom det er den mest almindelige diagnose inden for personlighedsforstyrrelser, så er det også en af de psykiske lidelser, som der er flest fordomme omkring.

– Folk med borderline er manipulerende.
– Borderline kan ikke behandles.
– Folk med borderline er ”løs på tråden”.
– Folk med borderline er opmærksomheds søgende (krævende).
– Borderline er ikke ægte.

Og det var bare lige for at nævne et par stykker. Det er især fordomme, og specielt overstående, som har holdt mig fra, at være åbne omkring min diagnose. Bare det at acceptere den har været svært for mig. Den allerførste gang jeg fortalte en, at jeg har fået det her stempel, var personens respons ”Det er bare en diagnose man giver, når man ikke kan finde ud af hvad der ellers er galt.”
Jeg græd mig selv i søvn i nat. Jeg var blevet mødt med en fordom i mit første forsøg på at åbne op, og jeg var ikke forberedt.
I mit andet forsøg blev jeg mødt af latter. Det ramte mig rigtigt hårdt og jeg besluttede der, at jeg ikke ville fortælle nogen om min diagnose igen. Dog skal det siges at jeg senere har fået snakket med denne person som mødte mig med latter. Jeg har lært at det var navnet ”Emotionel ustabil personlighed forstyrrelse – impulsiv type, der blev grint af og ikke mig.

Men siden har det været svært, at sige min diagnose højt. Jeg vil ikke være hverken flov over den eller bange for hvordan folk reagere. Jeg kan ikke forvente at alle forstår. Jeg kan kun håbe på, at når jeg bliver mødt af fordomme, uvidenhed og usikkerhed, at folk så vil spørge mig om hvad det betyder i forhold til mig. Der vil også være dem, som gør som jeg selv gør, går hjem på nettet og læser alt hvad de kan finde. Til jer har jeg en lille reminder:

Der er to hovedgrupper inden for borderline;
– Borderline, impulsiv type.
– Borderline, borderline type.

Jeg falder ind under den første af de to. Men det betyder ikke, at jeg falder ind under alt du kan læse på nettet. Nok snarere tværtimod. For med de to hovegrupper og listen af symptomer, så kan der sammensættes lidt over 250 forskellige kombinationer, så held og lykke med at ramme min.

Jeg er ikke min borderline, men den kan hjælpe mig, og andre, til at forstår hvorfor jeg handler og reagere som jeg nogen gange gør.